Gravsted

– En guide til valg af den rette gravplads

Et gravsted er det sted, hvor en afdød bliver stedt til hvile, enten i en kiste eller en urne. Gravsteder findes i forskellige typer afhængigt af den afdødes ønsker, familiens behov og kirkegårdens regler.

Når man vælger en gravplads, er der flere faktorer at tage højde for, såsom fredningstid, vedligeholdelseskrav og om der ønskes en individuel eller fælles løsning.

Herunder gennemgår vi de mest almindelige gravtyper og deres forskelle.

Gravsted vist ved due på gravsten

Hvilke typer gravsteder findes der?

Der findes flere forskellige former for gravsteder, der kan vælges afhængigt af behov og præferencer. Klik på de enkelte gravtyper for at læse mere om dem.

Kistegravsted

Et kistegravsted er en traditionel gravplads, hvor en afdød begraves i en kiste. Det kan være individuelt eller en del af en familiegrav. Fredningstiden er typisk længere end for urnegravsteder, og vedligeholdelsen kan varetages af familien eller kirkegården.

Urnegravsted

Et urnegravsted er beregnet til nedsættelse af en urne efter kremering. Disse er mindre end dem til kister og kan have individuelle afmærkninger såsom gravsten eller planter.

Fællesgrav

En fællesgrav er en gravplads, hvor flere urner eller kister nedsættes på samme område. I modsætning til De ukendtes grav kan fællesgraven markeres med en plænesten eller mindeplade med afdødes navn.

De ukendtes grav

De ukendtes grav er en anonym fællesgrav, hvor urner nedsættes uden individuel markering. Blomster kan ofte placeres på en fælles blomsterplads. Vedligeholdelse varetages af kirkegården.

Kolumbarium

Et kolumbarium er en mur eller bygning med små nicher, hvor urner opbevares. Nicherne kan være åbne eller lukkede og findes mest på større kirkegårde, men er ikke så almindelige i Danmark.

Skovbegravelse

En skovbegravelse er en urnebegravelse i naturskønne omgivelser, hvor graven bliver en del af skovens økosystem. Det er en vedligeholdelsesfri og bæredygtig begravelsesform uden traditionelle gravsten.

Urnenedsættelse på privat grund

I særlige tilfælde kan urnen nedsættes på privat ejendom, hvis der gives tilladelse. Der skal opfyldes bestemte krav, bl.a. en minimums grundstørrelse på 5.000 m².

Hvordan vælger man det rette gravsted?

Valget afhænger af flere faktorer, herunder:

  • Begravelse eller bisættelse.
  • Ønsker om individuel eller fælles gravplads.
  • Kulturelle og religiøse traditioner.
  • Begrænsninger og regler på den valgte kirkegård.
  • Fredningstid og mulighed for forlængelse.
  • Vedligeholdelse – om familien ønsker at stå for det, eller om kirkegården skal varetage det.
  • Økonomi - kirkegårdene er desværre ikke en gratis fornøjelse.

For at få præcis information anbefales det at kontakte den relevante kirkegård.


Ofte stillede spørgsmål om gravsteder

Hvad er et gravsted?

Det er et sted på en kirkegård eller i sjældne tilfælde privat grund, hvor en afdød bliver stedt til hvile i en kiste eller urne. De kan være individuelle eller fælles og varierer i størrelse, vedligeholdelseskrav og fredningstid.

Hvad koster et gravsted?

Prisen afhænger af gravens type og placering. Der er ofte en udgift til leje af stedet samt eventuel vedligeholdelse og nedsættelse af kisten eller urnen.

Ønsker du at kende prisen på selve bisættelsen eller begravelsen? Se vores bedemand priser eller brug vores prisberegner.

Hvor længe varer fredningstiden?

Fredningstiden afhænger af begravelsestypen og kirkegårdens regler.

  • Kister har ofte en fredningstid på 20-30 år.
  • Urner har typisk en fredningstid på 10 år.

Hvem står for vedligeholdelsen af et gravsted?

Det afhænger af gravens type:

  • Individuelle gravpladser kan normalt vedligeholdes af familien eller mod betaling af kirkegården.
  • Fællesgrave og De ukendtes grav vedligeholdes af kirkegården som en obligatorisk del af gravens pris.

Kan man reservere et gravsted på forhånd?

Ja, mange kirkegårde tilbyder muligheden for at lave reservation af en gravplads, så det er klart, når behovet opstår. Kontakt din lokale kirkegård for nærmere information.

Kan en urne nedsættes i et kistegravsted?

Ja, på mange kirkegårde er det muligt at nedsætte en urne i et eksisterende kistegravsted, så familie og pårørende kan hvile sammen.

Hvilke alternativer findes der til traditionelle gravsteder?

Foruden de traditionelle løsninger findes der alternativer som kolumbarier, hvor urnen opbevares i en niche, samt muligheden for askespredning, hvor asken kan spredes over havet efter godkendelse fra myndighederne.


Eksterne links til mere information

For mere viden om valg af det rette sted og kirkegårdsregler kan du finde information her:

Kontakt Danbegravelse

Har du brug for hjælp til at planlægge en begravelse eller bisættelse?

Vi står klar til at rådgive dig. Ring på telefon 72 30 20 91, eller brug vores prisberegner for et hurtigt overblik over omkostninger.

Har du spørgsmål om bisættelse og begravelse?

Du er altid velkommen til at kontakte Danbegravelse med spørgsmål på tlf. 72 30 20 91.

Har du læst?

Bedemandens ordbog

Her kan du finde forklaringer på andre relevante begreber
Prisberegner
BEREGN PRISEN OG BESTIL DEN ØNSKEDE AFSKED
Bestil begravelse
Beregn og bestil
Miljøbevidst og billig bedemand, som sætter en stor ære i at være tilgængelig, så du altid kan få svar på dine spørgsmål.
Du vil opleve, at alle produkter, uanset om det er kiste, urne, blomster eller andet, er af bedste kvalitet.
Kontakt
Adresse
Hovedkontor og administration
Bøgeløvsvej 3
2830 Virum
Se alle områder vi dækker - klik her!
Danbegravelse.dk ApS
CVR.: 34715246
Danbegravelse