Behandlingstestamente (Livstestamente)

- Bestem selv – også når du ikke længere kan give udtryk for dine ønsker

Et livstestamente – også kaldet behandlingstestamente – er et dokument, hvor du på forhånd kan fravælge livsforlængende behandling i bestemte situationer, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til at give samtykke. Begreberne dækker over det samme, men "behandlingstestamente" er det officielle navn, mens "livstestamente" stadig er det mest anvendte i offentligheden.

Med et behandlingstestamente sikrer du, at dine ønsker respekteres i de situationer, hvor du selv ikke længere kan udtrykke dem – for eksempel efter sygdom, ulykke eller hvis du bliver uafvendeligt døende.

Livstestamente og behandlingstestamente vist ved ingen genoplivning

Hvem kan oprette et behandlingstestamente?

Alle myndige personer over 18 år med et dansk CPR-nummer kan oprette et behandlingstestamente. Det oprettes digitalt på sundhed.dk med MitID, og dine oplysninger registreres i Det Centrale Behandlingstestamenteregister. Det betyder, at sundhedspersonalet altid har adgang til dit testamente, hvis du kommer på hospitalet.

Hvornår gælder et behandlingstestamente?

Et livsstestamente træder kun i kraft i specifikke situationer, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage stilling til din behandling – fx hvis du ligger bevidstløs, har mistet evnen til at kommunikere eller har nedsat kognitiv funktion.

Det bruges aldrig, så længe du selv er i stand til at sige ja eller nej til behandling.

I hvilke situationer kan et livstestamente bruges?

Et behandlingstestamente har retsvirkning i tre klart definerede situationer:

1. Du befinder dig i livets allersidste fase

Hvis lægerne vurderer, at du er døende, og at døden med stor sandsynlighed vil indtræffe inden for dage til få uger, trods de behandlingsmuligheder der måtte findes. Et eksempel kan være uhelbredelig cancer, hvor al behandling er ophørt, og kroppen ikke længere responderer på lindrende indsatser.

2. Du er permanent hjælpeløs uden udsigt til bedring

Sygdom, ulykke, hjertestop eller svær fysisk/mental svækkelse har medført en tilstand, hvor du hverken fysisk eller mentalt er i stand til at tage vare på dig selv – og hvor der ikke er udsigt til nogen bedring.

3. Du kan overleve, men med alvorlige lidelser

Livsforlængende behandling – som fx genoplivning – kan betyde, at du overlever, men i en tilstand præget af svære fysiske konsekvenser og betydelig lidelse. Hvis du i behandlingstestamentet har fravalgt behandling under disse forhold, skal dette respekteres.

Sådan opretter du et behandlingstestamente

Testamentet oprettes online via Sundhed.dk, hvor du logger ind med MitID og udfylder en formular med dine valg. Du kan altid ændre eller slette dit behandlingstestamente senere. Opret behandlingstestamente / livstestamente på Sundhed.dk

Kan pårørende ændre beslutningen?

Nej. Et gyldigt behandlingstestamente har retsvirkning, og sundhedspersonale er forpligtet til at følge det. Pårørende kan ikke ændre din beslutning, hvis du har fravalgt behandling i bestemte situationer.

Behandlingstestamente eller Min Sidste Vilje?

Et livstestamente handler om medicinske beslutninger – ikke om din begravelse. Hvis du vil notere dine ønsker til ceremoni, kiste, salmer, blomster m.m., skal det gøres i Min Sidste Vilje. Læs mere om Min Sidste Vilje her.

Eksterne kilder og mere information


Ofte stillede spørgsmål om behandlingstestamente

Hvad er forskellen på livstestamente og behandlingstestamente?

Der er ingen forskel i indhold – behandlingstestamente er det nyere officielle udtryk, mens livstestamente stadig bruges i tale og ældre materialer.

Hvornår træder et behandlingstestamente i kraft?

Det træder i kraft, hvis du er ude af stand til selv at give samtykke, og én af de tre særlige situationer er opfyldt.

Hvordan opretter man et behandlingstestamente?

Det oprettes digitalt med MitID via Sundhed.dk. Det tager få minutter at udfylde.

Kan jeg fortryde eller ændre mit behandlingstestamente?

Ja, du kan når som helst ændre eller slette det online med MitID.

Skal jeg tale med min læge eller mine pårørende om det?

Det anbefales. Selvom testamentet gælder juridisk, er det en fordel, at dine pårørende og eventuelt din læge kender dine ønsker.


Har du brug for hjælp?

Hos Danbegravelse kan vi hjælpe dig med planlægning af begravelse eller bisættelse og med udfyldelse af Min Sidste Vilje.

Ring til os på telefon 72 30 20 91, hvis du har spørgsmål til begravelse, bisættelse eller dokumenter i forbindelse med dødsfald. Du kan også benytte vores online prisberegner til bestilling af begravelse eller bisættelse.

Har du spørgsmål til bedemanden?

Du er altid velkommen til at kontakte Danbegravelse med spørgsmål på tlf. 72 30 20 91.

Har du læst?

Bedemandens ordbog

Her kan du finde forklaringer på andre relevante begreber
Prisberegner
BEREGN PRISEN OG BESTIL DEN ØNSKEDE AFSKED
Bestil begravelse
Beregn og bestil
Miljøbevidst og billig bedemand, som sætter en stor ære i at være tilgængelig, så du altid kan få svar på dine spørgsmål.
Du vil opleve, at alle produkter, uanset om det er kiste, urne, blomster eller andet, er af bedste kvalitet.
Kontakt
Adresse
Hovedkontor og administration
Bøgeløvsvej 3
2830 Virum
Se alle områder vi dækker - klik her!
Danbegravelse.dk ApS
CVR.: 34715246
Danbegravelse