Ægtefælleudlæg

– En enkel skifteform for efterlevende ægtefæller

Ægtefælleudlæg er en af de 6 skifteformer, som Skifteretten kan vælge, når et dødsbo skal behandles. Denne skifteform gør det muligt for en efterlevende ægtefælle at overtage boet uden at skulle dele det med andre arvinger, hvis visse betingelser er opfyldt. Metoden kan være en enkel og økonomisk fordelagtig løsning i mindre dødsboer.

Hos Danbegravelse hjælper vi dig med at få overblik over processen og sørger for, at dødsanmeldelsen bliver korrekt sendt til Skifteretten.

Hvad er ægtefælleudlæg?

Ægtefælleudlæg betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet uden at skulle dele det med børn eller andre arvinger. Skifteretten vælger denne skifteform, hvis værdien af afdødes aktiver ikke overstiger beløbsgrænsen. I sådanne tilfælde får den efterlevende ægtefælle fuld råderet over boets aktiver og passiver.

Rettighed ved ægtefælleudlæg

Den efterlevende ægtefælle har ret til at tage værdier af det samlede bo, der svarer til den lovbestemte beløbsgrænse – også selvom den afdøde har testamenteret noget andet. Denne rettighed sikrer, at den efterlevende ægtefælle får økonomisk støtte og stabilitet i en svær tid.

Hvad regnes med i boets værdi?

Boets værdi beregnes som summen af afdødes aktiver, herunder:

• Kontanter og indestående på bankkonti
• Fast ejendom
• Bil og andre værdigenstande
• Pensioner og forsikringer, der ikke tilfalder en begunstiget direkte

Hvis boets samlede værdi overstiger beløbsgrænsen, kan ægtefælleudlæg ikke anvendes, og en anden skifteform skal vælges.

Hvem kan vælge ægtefælleudlæg?

For at kunne vælge denne metode skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Der skal være en efterlevende ægtefælle.
2. Boets samlede værdi må ikke overstige 910.000 kr. (2025).
3. Boet skal være solvent, hvilket betyder, at aktiverne skal kunne dække gælden.

Hvis boets værdi overstiger grænsen, eller hvis boet er insolvent, kan ægtefælleudlæg ikke anvendes. I sådanne tilfælde skal der vælges en anden skifteform, som for eksempel privat skifte eller bobestyrerbehandling.

Ægtefælleudlæg vs. uskiftet bo

Ægtefælleudlæg og uskiftet bo er begge skifteformer, der giver den efterlevende ægtefælle mulighed for at overtage boet. Men der er væsentlige forskelle:

• Ægtefælleudlæg:
  Når et bo overtages som ægtefælleudlæg, betragtes det som den efterlevende ægtefælles fulde ejendom. Dette betyder, at boet ikke skal skiftes, hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen. Den nye ægtefælle vil i så fald være arving efter den efterlevende. Denne skifteform sikrer desuden, at den efterlevende ægtefælle kan overtage aktiver op til beløbsgrænsen, selv hvis afdøde har testamenteret aktiver til andre.
• Uskiftet bo:
  Ved uskiftet bo udskydes arvens fordeling mellem den efterlevende ægtefælle og fællesbørnene. Hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen, skal boet skiftes, og børnene modtager deres arv fra afdøde.

Denne forskel gør ægtefælleudlæg til en enklere og mere fleksibel løsning, men det kræver, at boet opfylder betingelserne.

Fordele og ulemper ved ægtefælleudlæg

Fordele

• Enkel og hurtig skifteform.
• Den efterlevende ægtefælle får fuld råderet over boets aktiver og passiver.
• Lavere omkostninger end ved mere komplekse skifteformer.
• Ingen krav om skifte ved nyt ægteskab.
• Ret til aktiver op til beløbsgrænsen, uanset testamente.

Ulemper

• Kan kun anvendes i mindre boer, hvor aktiverne ikke overstiger beløbsgrænsen.
• Den efterlevende ægtefælle overtager også ansvaret for afdødes gæld.

Hvordan foregår ægtefælleudlæg?

Processen for ægtefælleudlæg starter med, at Skifteretten vurderer, om boet opfylder betingelserne, herunder værdigrænsen og solvensen. Når betingelserne er opfyldt, udsteder Skifteretten en skifteretsattest, der giver den efterlevende ægtefælle fuld råderet over boet.

Den efterlevende ægtefælle overtager herefter ansvaret for både aktiver og passiver i boet, og processen afsluttes uden yderligere skiftebehandling.

Hvad sker der, hvis betingelserne ikke opfyldes?

Hvis betingelserne for ægtefælleudlæg ikke opfyldes, skal boet behandles gennem en anden skifteform. Dette gælder eksempelvis, hvis:

• Boets værdi overstiger beløbsgrænsen.
• Boet er insolvent og gælden overstiger aktiverne.
• Der ikke er en efterlevende ægtefælle.

I disse tilfælde kan Skifteretten vælge en anden skifteform, som for eksempel boudlæg eller privat skifte.

De andre skifteformer

Ægtefælleudlæg er blot én af de seks skifteformer, som Skifteretten kan vælge. Du kan læse mere om de øvrige skifteformer her:

• Boudlæg
• Forenklet privat skifte
• Privat skifte
• Uskiftet bo
• Bobestyrerbehandling

Læs også vores guide om Skifteretten, hvor du kan få et samlet overblik over, hvordan dødsboer behandles.

Eksterne links til yderligere information

• Domstol.dk – Ægtefælleudlæg: Læs mere om reglerne for ægtefælleudlæg og processen for at vælge denne skifteform.

Kontakt Danbegravelse for hjælp

Hos Danbegravelse hjælper vi dig med at skabe den indledende kontakt til Skifteretten ved at indsende dødsanmeldelsen. Når dødsanmeldelsen er modtaget, vil Skifteretten tage over og vejlede om den rette skifteform.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på 72 30 20 91. Du kan også læse mere om vores bedemand priser eller bruge vores prisberegner for at finde en løsning, der passer til dine behov.