Bedeslag

- Højtidelige klokkeslag ved afsked

Bedeslag er en gammel kirkeklokketradition med særlig betydning i forbindelse med begravelser og bisættelser. Slagene markerer både sorg, respekt og overgang, og de opfattes af mange som en vigtig del af afskeden. Men hvornår og hvordan bedeslagene finder sted, varierer fra kirke til kirke – og sommetider fra præst til præst.

Bedeslag ringes af kirkeklokke

Hvad er bedeslag?

Bedeslag består traditionelt af 3 x 3 langsomme klokkeslag fra kirkens klokke. Slagene gives med korte pauser imellem og adskiller sig fra både almindelig klokkeringning og klokkeslag til andre kirkelige lejligheder. De fungerer som et symbolsk farvel til den afdøde og er ofte et stille og bevægende øjeblik i ceremonien.

Disse klokkeslag anvendes også ved andre kirkelige handlinger, men mange forbinder dem særligt med dødsfald og afsked.

Læs mere om kirkelig begravelse her på siden eller på Folkekirkens hjemmeside: Folkekirken.dk – Begravelse og bisættelse.

Hvornår gives bedeslag?

De gives typisk kun én gang i løbet af en kirkelig begravelse eller bisættelse – hvis det overhovedet gives. Det afhænger helt af den lokale kirkelige tradition og den enkelte præsts praksis.

Det kan finde sted på forskellige tidspunkter under højtideligheden, for eksempel:

  • Ved begyndelsen af ceremonien

  • Under jordpåkastelsen i kirken (ved bisættelser)

  • Ved udbæring af kisten

  • Udenfor kirken ved rustvognen (meget almindelig)

  • Ved jordpåkastelsen ved gravstedet (ved begravelser)

Ønsker om bedeslag kan i nogle tilfælde fremsættes af de pårørende, men det er altid kirkens og præstens afgørelse, om de indgår – og hvornår de gives. Er du i tvivl, opfordrer vi dig til at drøfte det med den ansvarlige præst for din kæres bisættelse eller begravelse.

Symbolikken bag bedeslag

Bedeslagene udtrykker både sorg og håb – et øjebliks stilhed og eftertænksomhed, hvor livet markeres i sin afslutning. De er ikke kun en gammel tradition, men også et nutidigt ritual, som mange stadig sætter pris på som en stemningsfuld og værdig markering af tabet.

Selvom det kun varer et øjeblik, opleves de 3 x 3 klokkeslag ofte som meget bevægende – og for nogle som det smukkeste øjeblik under hele højtideligheden.


Ofte stillede spørgsmål om bedeslag

Hvad er bedeslag?

Det er 3 x 3 langsomme klokkeslag, der gives med kirkens klokke under en begravelse eller bisættelse. De markerer respekt og afsked. De benyttes også ved andre kirkelige handlinger.

Hvornår lyder bedeslag ved begravelse?

Tidspunktet varierer. Det kan være ved begyndelsen af ceremonien, under jordpåkastelsen, ved udbæring af kisten, ved rustvognen eller ved gravstedet.

Er bedeslag en fast del af begravelsen?

Nej, disse klokkeslag gives ikke i alle kirker. Det afhænger af lokale traditioner og den enkelte præsts praksis. Forhør dig altid hos den lokale præst om den lokale praksis.

Kan man selv ønske bedeslag til eller fra?

Man kan som pårørende fremsætte ønske, men det er op til præsten og kirken, om de 3 x 3 klokkeslag gives, og hvornår det i så fald sker. Denne drøftelse bør man tage med den lokale præst.

Findes bedeslag også ved borgerlige ceremonier?

Nej. Bedeslag forudsætter adgang til kirkens klokker og anvendes normalt kun i kirkelige sammenhænge. Selvom der ved mange kapeller er klokker til rådighed, anvendes de typisk ikke til dette formål ved borgerlige begravelser.


Har du spørgsmål?

Hos Danbegravelse hjælper vi med hele planlægningen af begravelse eller bisættelse – med respekt og omsorg i en svær tid. Har du spørgsmål om bedeslag, traditioner eller andre praktiske detaljer, er du velkommen til at kontakte os.

Ring til os på telefon 72 30 20 91 eller brug vores online prisberegner for hurtigt overblik over muligheder og omkostninger ved begravelse og bisættelse.

Har du spørgsmål til bedemanden?

Du er altid velkommen til at kontakte Danbegravelse med spørgsmål på tlf. 72 30 20 91.

Har du læst?

Bedemandens ordbog

Her kan du finde forklaringer på andre relevante begreber
Prisberegner
BEREGN PRISEN OG BESTIL DEN ØNSKEDE AFSKED
Bestil begravelse
Beregn og bestil
Miljøbevidst og billig bedemand, som sætter en stor ære i at være tilgængelig, så du altid kan få svar på dine spørgsmål.
Du vil opleve, at alle produkter, uanset om det er kiste, urne, blomster eller andet, er af bedste kvalitet.
Kontakt
Adresse
Hovedkontor og administration
Bøgeløvsvej 3
2830 Virum
Se alle områder vi dækker - klik her!
Danbegravelse.dk ApS
CVR.: 34715246
Danbegravelse